Jeg har aldrig gået særligt meget op i tøj og mode. For mig var tøj ligesom bare noget, man var nødt til at have på. Man kan selvfølgeligt ikke bare gå nøgen rundt, og tøj er derfor en nødvendighed. Det var dog mig ret ligegyldigt hvad for noget tøj jeg havde på, og hvordan det så ud. Så længe det dækkede min krop, og var nogenlunde præsentabelt, så var jeg egentligt godt tilfreds.
Min tilgang til tøj har dog ændret sig en del på det seneste. Jeg går stadig ikke rigtigt op i modetøj og smarte trends. Jeg kan godt se, at det føles godt at have noget tøj på, der er flot. Specielt hvis man høster et kompliment eller to. Det er dog stadig ikke noget jeg gider at bruge en masse tid eller penge på. Det er dog samtidig gået op for mig, at der er stor forskel på tøj. Her tænker jeg helt lavpraktisk: nogle typer tøj egner sig bedre, til visse situationer, end andre.
Det er faktisk en realisering, som opstod, fordi jeg fik et nyt job. På min første arbejdsdag fik jeg et navneskilt og en arbejdstrøje udstedt. Derefter blev jeg introduceret til mine nye kolleger. De var alle sammen ganske flinke, og så ud til at arbejde hårdt. Der var dog én ting der undrede mig: ingen af dem så ud til, at have den arbejdstrøje på, som jeg lige havde fået udleveret. Jeg tænkte ikke nærmere over det: herregud, en arbejdstrøje er vel en arbejdstrøje.
Så jeg mødte op på jobbet, og sled og slæb. Det var et betydeligt hårdere job, end jeg sådan lige havde regnet med. Jeg har aldrig været bange for fysisk aktivitet, men det her var i en kategori for sig. Jeg havde dog ikke nogen intentioner om at give op, og knoklede derfor videre. Det hjalp, at mine kolleger også var hårdtarbejdende. De så dog aldrig ud til, at svede og lide ligeså meget som jeg gjorde.
Jeg troede bare det var fordi, de var blevet mere vant til det hårde arbejde. Det viste sig dog, at de havde en anden hemmelighed. En af mine kolleger kom op til mig sidst på ugen, og spurgte om det ikke var irriterende at have den varme arbejdstrøje på. Det tog mig lidt tid at finde ud af, hvad han snakkede om. Men så ramte det mig: min arbejdstrøje var en fleecetrøje. Den var ekstremt varm, og havde samtidig en tendens til, at suge alt skidtet til sig. Jeg var nødt til at vaske den hver eneste dag, hvilket også var en hovedpine.
Min kollega afslørede, at alle de andre havde købt deres egne arbejdstrøjer. Den man fik fra arbejdspladsen egnede sig ganske enkelt ikke til det arbejde, vi var sat til at lave. Så jeg købte mig en ny arbejdstrøje, og pludseligt var det langtmere behageligt at arbejde! Det var den dag, det gik op for mig, at det betaler sig at være kræsen med sin arbejdstrøje.
