Slip kreativiteten løs i hjemmet med Hama perler!

At lege med Hama perler er en fantastisk aktivitet i hjemmet – for både små og store. Børn finder enormt meget glæde og stolthed i at udtrykke deres kreativitet gennem perlerne, og som voksen kan man berige børnene med selve aktiviteten samt de søde, små ting, man laver til dem. Læs her, hvorfor du bør lege med Hama perler med dine børn.

Kun fantasien sætter grænser

Hama perler i forskellige størrelser og hele farvespektret tillader uendelige kombinationer af farver og former. Man kan for eksempel lave sit eget dørskilt, sin egen underkop eller bordskåner eller navneskilte til dørene ind til børnenes værelser – you name it. Man kan også lave smykker så som armbånd og øreringe ved at sætte perlerne på snor.

Det er en billig, sjov og utrolig kreativ måde at gøre sit hjem mere personligt på. Dine børn vil sætte stor pris på- og blive meget stolte af at se, at ting, de har været meget til at lave, bliver anvendt eller udstillet i hjemmet. Og for dig er det en måde at signalere på, hvor meget du holder af dine børn, og hvor meget kvalitetstiden med dem betyder.

Hyggelig, afstressende og lærerig aktivitet

At lege med Hama perler er en perfekt måde at koble af på. Lynhurtigt glemmer man hverdagens trængsler, når man sidder og udveksler perler og ideer med børnene, og figurerne på perlepladerne langsomt tager form.

Det at lave små figurer, smykker eller andre sjove og praktiske genstande ud af Hama perler foreviger de hyggelige, kreative stunder med børnene. Når I ser de ting, I har lavet sammen, vil I blive mindet om, hvor hyggeligt og sjovt det er at lege med perlerne, og det vil motivere jer til at gøre det igen og igen.

At lege med Hama perler er også utroligt lærerigt for dine børn. Afhængig af deres alder og perlernes størrelser, forbedrer det deres finmotorik. Og det at lave forskellige kombinationer af farver og former ud af perlerne styrker deres genkendelsesevner og udvikler deres sans for geometri og harmoni mellem forskellige farver.